La Santa 2018

Aktiv ferie med afslapning, sammen med familien.

Jeg har prøvet mange nye ting denne gang. Der er kommet et klatrerum hvor der er mulighed for at klatre uden brug af udstyr ud over nogle sko . Det er ikke så højt, men det kan nu være svært nok.

Og så er jeg blevet gammel nok til at prøve at dykke (i poolen). Efter instruktion fik vi alt udstyret på og dykkede rundt i næsten en time i poolen. Det er sjovt at dykke med ilt så det ikke er nødvendigt at komme op for at trække vejret.

Jeg har også (næsten) lært windsurfing. Det er ikke så svært at komme op og i gang men noget svære at komme tilbage. At vende går rimeligt.

Der er også mulighed for at lave “gymnastik” på madrasser i poolen.

Det er Ingrid og jeg der forsøger at lave en øvelse.

Club La Santa

En uge med ferie i varmen, pool og hygge, det er lige mig. Vi (Konrad, Bertel, Ingrid, Signe og jeg) bader en del i poolen og er generelt meget ved vandet. Der er også en lille strand hvor det er muligt at låne paddlebords så vi kan sejle rundt i lagunen. Jeg synes det er rigtig sjovt at sejle rundt på et stand up paddlebord. 

Jeg er næsten hver morgen med til morgen gymnastik sammen med mormor så henter morfar morgen brød i mens. Efter morgenmad spiller vi paddle-tennis, Signe, mor, far og jeg. Det synes jeg også er sjovt.

Sommerferie – del 4

I dag har vi været i Venedig. Vi ankom til byen Mestre som ligger lige uden for Venedig. Herfra tog vi med en sporvogn ind til selve Venedig da alt trafik enten er gående eller via båd.

Vi gik rundt i de små gader og over mange af de mange broer der for byen til at hænge sammen.

Vi skulle selvfølgelig også en tur ind forbi San Marco pladsen og skulle også prøve at sejle en lille tur i gondol.

En smuk by hvor der er rigtig mange turister og nemt at fare vild i alle de mange små gader. Og for pokker der er varmt i Venedig. Så efter et godt besøg var det rart at komme hjem i et koldt bad.

Sommerferien 2017 – del 2

Der er masser af aktiviteter i Schladming, så vi har været tur på floden Enns i en gummibåd gennem byen. 

Det vil sige at vi har været på river rafting på floden. Vi blev kørt et godt stykke uden for byen og i våddragter sejlede vi ind mod byen igen. 

På et tidspunkt holdt vi pause hvor det var muligt at hoppe i floden fra nogle sten og så drive et lille stykke inden vi skulle svømme ind til bredden. Vandet var ret koldt og så var der en del strøm i floden så det var ikke helt nemt. Men det var virkelig sjovt at prøve af rafte.

Dagen efter gik turen op til Dachstein gletscheren hvor vi med gondol kom op i 2700 meters højde.

Her kunne vi gå over en hængebro med udsigt lige ned i kløften og ud på “trappen til intetheden

Der var også en Ice Palace hugget ind i gletscheren. Her inde i gletscheren kunne gå i udhugget gange og kigge på isskulpture. Vi var selvfølgelig også ude og gå på gletscheren. Desværre havde vi ikke det rigtige udstyr til at gå en længere tur.

Gondolen går op på toppen her bagved hvor gletscheren også er.

Så vi tog gondolen ned og tog på vandretur her med indlagt spise pause inden vi gik ned til et sted hvor vi kunne komme med en bus tilbage.

Skiferie i Zell am See

Så er vi på skiferie i Østrig, fire dage på ski.

Vi er med bus hertil, det vil sige at vi blandt andet har kørt om natten hvor vi sov sådan for det meste.

Vi har stået en del på ski allerede, der er nemlig nogle lange gode “blå” pister vi kan drøne rundt på. Vi har selvfølgelig været også været på nogle af de røde pister, men de blå kan nu give fart nok nogle steder. Hvis vi starter på toppen af bjerget, så kan vi køre ca. 5 km inden vi skal med en lift op igen.

Vi (Signe og jeg) har fået lidt ski undervisning af Julie i dag. Hun er en sød pige der har taget os med rundt og vi har haft det rigtig sjovt. Nu er blevet endnu bedre til at stå på ski.

Så er der børnebakken. Det lyder måske ikke så sjovt, men der er porte man kan køre igennem og så er der en hastighedsmåler. Så hver gang vi kom forbi skulle den have maks fart for at se hvor hurtigt vi kunne stå på ski.min rekord er vist på 46 km/t på den strækning.

Den første dag kom der en del sne og det blæste, men ellers har det været lidt sol og frost alle andre dage.

Vi nåede desværre ikke op på gletscheren i denne omgang, men kommer vi til Zell am ser igen skal det også prøves.